Lægetasken

På et tidspunkt bliver rodet for meget og der skal så ske noget. Jeg var træt af at hælde blisterpakninger ud af gamle rosinbøtter, at mangle noget så banalt som ibuprofen. Så jeg ryddede op i min lægetaske og satte den i system.

Min lægetaske er bygget op efter følgende principper:

– Diagnostisk udstyr: stetoskop, bt-apparat, termometer, bs-apparat mv.

– Medicin: tabletter, ampuller, suppositorier, sprøjter, kanyler mv.

– Forbindinger: Lim, plastre, sutursæt, suturer, strips mv.

– Papirer: Akutinstruks (meningitis og anafylaksi), Medicinliste, dødsattester og røde papirer. (Download ser ikke pæne ud i Google fremviseren, download og se Open/LibreOffice.)

Basalt handler om at have det man kan risikere at blive sendt ud til i en kørevagt.

Tasken skal være overskuelig, den skal kunne åbnes på en pløjemark uden at indholdet falder ud og så skal den være indrettet så man hurtigt har overblik. Jeg arbejder med en rød sportstaske (Boscarol Profi Bag BOR89010) og Bollmann The Alternative

Den røde sportstaske (privat taske) 1,4 kg + 0,5 kg anslået ekstra
image

image

Sådan er den faktisk altid med åbenstående sidelomme og ulynet hovedrum. Konvoluten er en pakket pacemaker.
Øverst til højre ses nitrospray – stor venflon og kanylerør. Den lille grå kasse under er til morfin hvor plastikampullerne ligger pænt i.

Eet stort rum med få inddelinger i som jeg har fyldt op med det vigtigste. 2 endelommer og en sidelomme samt indvendig låglomme (papirer). Det store rum giver et rigtigt godt overblik over næsten al udstyr, medicin og småtasker (ampulmappe, meningitis-sæt, tabletkasse mv.). Låget kan klappes ned uden at lyne det, og åbnes let med godt oveblik. Der er rigeligt med plads til ekstra ting, fx madpakke til konsultationsvagter, en sammenpakket pacemaker, – eller til at smide stetoskop, BT apparat og medicinkasse ned uden at pakke det sammen først. Ende-lommerne er til 1) forbindinger, sjældent brugt og 2) private sager (penge, tyggegummi, chokolade, nøgler mv.) Sidelommen er aktuelt til rod :-), men burde indeholde håndsprit fx.

Ampullerne (fraset morfin) er pakket ned i en ampulmappe/taske. Mappen fungerer, men er ikke optimal. Jeg ville hellere have en anden løsning, hvor der var plads til ampuller, sprøjter, kanyler, venflon’er og staseslange i et.

wpid-wp-1416855927469.jpeg

wpid-wp-1416855913482.jpeg

“Meningitis rosisdåsen” – læg mærke til udløbsdatoen – Indhold inkl kanyler og sprøjter.

wpid-wp-1416855888383.jpeg

Urinstix pakket i et lille glas. Skalaen har jeg i min penneholder som er et gammel stixdåse. Der er ikke behov for at tage en stixdåse med som fylder meget.

wpid-wp-1416855745450.jpeg

Rosindåse med plastre, strips, suturer, e-swap, borsyreglas, sprøjter.
Medicinmadkassen i den røde sportstaske
wpid-wp-1416855731297.jpeg

wpid-wp-1416855715535.jpeg

wpid-wp-1416855596780.jpeg

Medicinkassen – alle tabletter, suppositorier og pulvre kan tages op og overskues nemt. Det er en gammel madkasse, deraf navnet.

The Alternative (uddannelseslægens) 2,7 kg
Den består af 2×2 topbakker med inddelinger. Et bundrum, 2 endelommer og en indvendig låglomme (akutinstruks, dødsattester). Hele tasken er markeret af hvad der er hvor, således at mine efterfølgere nemmere kan holde orden.
Den ene topbakke er brugt til ampuller i 2 skumholdere, hvilket er optimalt. De mest brugte ampuller har jeg placeret i øverste ampulbakke, og det meget sjældent brugte (konakion, naloxon fx.) i bunden. Topbakkerne lukker om sig selv når man klapper dem sammen. De 3 andre topbakker (se billeder) er inddelt til podepinde, tabletter x2, meningitissæt, staseslange, kanyler, sprøjter mv

I bundrummet er der også inddelinger hvor der er: Plastre og forbindinger, handsker (rullet sammen i anden handske), urinstix, termometer osv.

Sidelommerne har diagnostisk udstyr: stetoskop, otoskop, blodtryksmåler mv.

The Alternative – billeder

wpid-wp-1410860888985.jpeg

wpid-wp-1410860889318.jpeg

wpid-wp-1410860889337.jpeg

wpid-img_20140916_114402.jpg

wpid-img_20140916_114546.jpg

wpid-img_20140916_114542.jpg

wpid-img_20140916_114349.jpg

Medicinen er bedst organiseret i The Alterntive, mens udstyret er nemmest tilgængeligt i min røde sportstaske. Den røde sportstaske er min klare favorit, det er fantastisk at det man bruger allermest som stetoskop og tabletter er lige ved hånden altid. Den fylder heller ikke mere åbnet end lukket. Man skal ikke bøvle med at klappe noget sammen, man vipper bare låget ned. Når den først er lynet op på vagten, bliver den først lynet i flere dage senere.

Sportstasken har den samme overblik som walkin-closet eller viktualierummet – man åbner eet låg, og så kan man overskue ALT.
Medicin

Meningitissæt

Jeg har lavet et meningtissæt. I min private taske er det pakket ned i en brugt (og vasket) rosinbøtte (500g). Er der en patient med meningitis kan jeg trække bøtten op og har så det jeg skal bruge: iv penicillin, iv ceftriaxon, solumedrol, sterilt vand, sprøjter, kanyler og vejledning inkl. vægt/aldersdoser. Dåsen er klistret til med tape og skal ikke bruges til noget andet en meningitis. Den er datomarkeret for hvornår indhold udløber tidligst.

I The Alterntive er meningitissættet lagt for sig i et rum i en af topbakkerne.

Tabletter

Tabletter kan hurtigt komme til at fylde meget, endda for meget. Rigtig meget af fyldet er indpakningen og ikke selve tabletterne. Jeg har valgt at ompakke de fleste af mine tabletter for overskuelighed og plads. En del er kommet i bøtter med gult låg. De kommer fra klinikkens depot.

Andre tabletter er pakket i de små rør vi sender indsender urin til albumin/kreatinin i. De kan lige have 10 furix 40 mg, eller 6 stk sumatriptan 50 mg i blister pakning.

Blister pakninger bruger jeg fortsat til antibiotika. Det er nemmest at udlevere tilklippede blisterpakninger end at hælde tabetter op i en pose og markere denne.

Ampuller

Bricanyl, NSAID og morfin er ofte brugt. Resten bruges en gang årligt eller sjældnere.

wpid-wp-1416868458306.jpeg

wpid-wp-1416868448876.jpeg

wpid-wp-1416868454174.jpeg

Ampulmappen fra den røde sportstaske
Telefonen

Der er behov kommunikation på specielt kørevagterne.

Jeg har lavet kontakter i min telefon: Visitation som så har samtlige visitationnumre i regionen. I Region Midt er der et velfungerende central visitation i Silkeborg/Viborg

AMK som har de 3 numre for A+B, C+D og siddende transport. Så er det altid nemt at finde nummeret, og det fylder ikke voldsomt i telefon bogen.

image


image
I princippet kan man lave tilsvarende for hjemmeplejen, og bagomnumre til speciallæger til dagtiden osv. Det er helt fantastisk at have alle numrene med sig ind til patienten, så man ikke skal ud i taxaen og slå nummeret op.

Husk et ekstra USB-kabel til telefonen. 4 times kedsomhed på landevejen på en 8 timers vagt dræner hurtigt batteriet. Jeg har ikke oplevet at chaufføren ikke har USB udgang i en nyere taxa.